Om os: Forskning     Publikationer    Etik

Norges TV2 Nyhederne har bragt denne artikel den 14 april 2010

IKKE FERDIGMAT: Hunden din trenger ifølge en belgisk undersøkelse hjemmelagd mat bestående av rått kjøtt og bein for at den skal ha best mulig helse og leve lenger. Foto: Krillejs

Tørrfôr kan ta livet av hunden din

En belgisk undersøkelse viser at tørrfôr kan forkorte hundens liv med tre år.

Det er en belgisk dyreakupunktør som står bak den sjokkerende undersøkelsen som hevder at hunder som får tørrmat lever kortere enn hunder som får hjemmelagd mat.

– De hundene som ble fôret med ferdig kjøpemat, døde tre år tidligere enn hundene som fikk hjemmelaget mat, sier Gerard Lippert til nyhetsbyrået AFP om resultatet av undersøkelsen.

– Ofre for junkfood

Årsaken til at tørrfôr ikke er bra for hunden, er at viktige vitaminer og næringsstoffer blir borte under prepareringen av maten.

Hunder som får mye eller kun tørrfôr, kan utvikle allergier og bli overvektige. Det er dette som forkorter hundens levetid.

Gerard Lippert har undersøkt 600 døde hunder.

– Akkurat som mennesker har våre kjæledyr blitt ofre for junkfood. I fortida var hunder altetende rovdyr, men nå prøver vi å gjøre dem om til drøvtyggere, forklarer Lippert.

Tilbake til naturdietten

Hundematindustrien ble født i England da James Spratt produserte verdens første hundekjeks i 1860. Nå, 150 år etter, er det den naturlige maten som igjen er i fokus.

BARF eller Biologically Appropriate Raw Food, fritt oversatt til biologisk egnet rå mat, er en type dyrediett som består av rått kjøtt, bein og organer. Dette kostholdet skal få hunder og katter tilbake til sin opprinnelige diett, og maksimere levetid og styrke deres helse.

– Hunder bør ikke spise kokt eller behandlet mat. I stedet bør kjæledyret ditt spise mat som ligner det hundenes ville forfedre spiser. Dette inkluderer bein, fett og kjøtt, står det på barfworld.com.

Dårlig pels og ånde

Ved Barf-senteret i Århus støtter de Lipperts undersøkelse. Dansk Barf Center introduserte Barf-metoden for ti år siden i Danmark, og er de eneste i landet som forsker på dette kostholdet, skriver Ekstra Bladet.

Leder Christa Nolde sier at hundenes livsstilssykdommer taler for seg.

– Jeg synes man bør undre seg over at den gjennomsnittlige levealder for mange hunderaser har falt merkbart de siste 30 årene. Vi bør jo forvente at hunder lever lenger, nå som vi har blitt så flinke til å behandle og operere dyr, sier Nolde til avisa.

Hun forteller at hunder som lever av tørrfôr får dårlig ånde, dårlig pels og allergi.

 

Politiken den 12 april 2010

Kunstner køber kummefryser til ulven

Dagligliv  

Billedkunstneren Bjørn Nørgaard bruger næsten kun penge på kunsten og maden.

Ulvemad. Kummefryseren i Bjørn Nørgaards kælder er fyldt med råt kød til fårehunden Walther, som taber pelsen, hvis den får almindeligt hundefoder. - Foto: NIELS CHRISTENSEN - Se stort billede
Bag om

Bjørn Nørgaard

62 år, billedhugger, performancekunstner m.m. Har gået på Den Eksperimenterende Kunstskole (Eks-skolen). Professor på Det Kongelige Danske Kunstakademis billedkunstskoler 1985-1994.

Har deltaget i mange (ofte politiske) kunstaktioner – den mest omtalte performance var ’Hesteofringen’ i 1970, hvor han sammen med sin kunstnerkone Lene Adler Petersen foretog en rituel slagtning af en gammel hoppe som en kommentar til krigen i Vietnam.

I år 2000 afleverede han til dronning Margrethes 60-års fødselsdag 17 gobeliner, som skildrer danmarkshistorien fra vikingetiden til i dag. Gobelinerne hænger i Riddersalen på Christiansborg.

Arbejder bl.a. på en hjerteformet skulptur, som skal stå på Nørrebro i København. Skulpturen ’Farvel til våbnene’ skal udformes af våben, som politiet har konfiskeret under bandekrigen.

Bor i lejlighed på Frederiksberg i København sammen med sin kone og deres hund, Walter, som er opkaldt efter den tyske forfatter og filosof Walter Benjamin. Har en firlænget gård med værksted og atelier på Møn.

16. april åbner udstillingen ’Re-modelling the World’ med Bjørn Nørgaards værker på Statens Museum for Kunst. Udstillingen varer til 24. oktober.

Da døren til Bjørn Nørgaards hjem på Frederiksberg går op, er det husets revisor, Jettie Hansen, der tager imod

Hendes skrivebord har fast plads i en af stuerne i lejligheden, der er lige så meget en arbejdsplads som et egentligt hjem for kunstnerparret Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard.

Bjørn Nørgaard skelner ikke mellem det ene og det andet. For den 62-årige billedhugger, performancekunstner, gobelinmager m.m. er kunst selve livet og ikke noget, man sådan holder fri fra.

I løbet af årene har han da også produceret så meget, at Statens Museum for Kunst på fredag kan åbne en retrospektiv udstilling med mere end 100 værker.

»Fridage findes ikke. Men jeg gør det sikkert på en anden måde så. Jo, vent, jeg har et akvarium, hvor jeg en gang imellem går ind og piller en død fisk op eller putter en ny plante i. Det er fint. Lige nu har jeg ciklider. Jeg ville gerne have haft en anden slags fisk, men ciklider er hårdføre, så de kan tåle sådan en akvarist som mig«, fortæller Bjørn Nørgaard.

Er det noget skel mellem forretningens og jeres private økonomi?

»Nej. Vi har det lidt på samme måde som en landmand, som bor og arbejder samme sted. Hvis billedhuggervirksomheden går ned, er det hele hytten, der ryger. Vi kan ikke ligesom bankdirektørerne opbygge et gevaldigt underskud og så trække os tilbage med 50 millioner«.

Sparer I op?

»Nu giver min virksomhed jo ikke det store afkast, men vi har lidt friværdi i vores værksteder. Vi låner ikke i huset, for så er der lidt sikkerhed. Og hvis der er penge, køber vi obligationer til dårlige tider. Men det har vi ikke gjort det sidste halvandet år, for vi har jo krise, og Jettie har indført investeringsstop«.

Bruger du penge på tøj?

»Jeg har ikke købt nyt tøj de sidste 3-4 år. Der var min gamle Burberry-frakke blevet 15 år gammel, så den kunne ikke mere. Så købte jeg en ny af slagsen, og den kan så holde de næste 15 år. Jeg hader at gå ud og købe nyt. Jo længere jeg kan bruge tingene, jo bedre er det«.

Så du går med det, indtil der kommer huller i det?

»Ja, og så får jeg det lappet, renset eller forsålet i det omfang, jeg kan. Der er nogle små skomagere og systuer i nærheden, hvor man kan få syet knapper i og den slags. Jeg passer egentlig ikke specielt godt på mine ting, men jeg bruger dem meget«.

En politisk forbruger
Du har altid været meget politisk bevidst. Hvad er dit syn på forbrug?

»Vi kan ikke bygge vores økonomi på et rent forbrugssamfund. Vi er nødt til at flytte forbruget over på ting, der er bæredygtige og holdbare. I 1960’erne opfandt vi, at demokratiet skulle tage sit næste spring til nærdemokrati og selvforvaltning. Vi sagde, at hvert menneske er et politisk parti. Det var måske lidt overvældende, men det var jo ligesom for at sige, at hver eneste handling, vi foretager os, har konsekvenser af en eller anden art«.

Og hvordan viser det sig i dit forbrug?

»Det er ikke noget, jeg direkte går og tænker over. Men når jeg står og kigger på en vare, så tænker jeg ikke kun på prisen, men også på, hvilken sammenhæng varen indgår i. F.eks. synes jeg ikke, at den måde, vi producerer svinekød på, er en god idé. Det ødelægger landbruget og er voldsomt miljøbelastende. Vi burde have et landbrug, der byggede på kvalitet i stedet for kvantitet. For mig er det svært at se, hvordan det hele skal hænge sammen, når vi hele tiden fokuserer på at optimere produktionen. Så jeg køber kun svinekød, hvis det er økologisk. Jeg ved godt, at økologi i sig selv ikke er garanti for noget som helst, men det er dog et lille skridt«.

Tænker du over dit energiforbrug?

»Vi har pillefyr og solpaneler på vores ejendom på Møn, og med det kan vi varme 75-80 procent af huset op. Jeg tager kun brusebad, for jeg har aldrig brudt mig om at ligge og svømme rundt i mit eget skidt. Og jeg er under bruseren så kort tid, som det overhovedet kan lade sig gøre. Om sommeren svømmer jeg mest bare i Østersøen. Men man skal også leve livet. Det er da fornuftigt at tænke over det, men på den anden side er nogle af miljøproblemerne så store, at de skal løses på det makropolitiske plan«.

Har du en hofret?

»Næ. Jeg har ingen yndlingsfarve, yndlingsret, yndlingstal eller -dato for den sags skyld. Jeg har slet ikke sådan noget yndlings-noget. Vi laver mange forskellige retter. Det kan være lam, østers – hvis der er limfjordsøsters – sild, en bønneret, men det kan også være stegt flæsk med persillesovs eller stegt lever. Der er ingen grænser på menuen. Hvis det er lavet af ordentlige råvarer, så er det fint«.

Walter er en ulv
Køber du nogensinde selv kunst?

»Jeg samler ikke på kunst. Og jeg besluttede som ung, at jeg ikke havde lyst til at bytte værker med andre kunstnere. Det er jeg glad for i dag, for nogle af mine kammerater er blevet berømte og koster en masse penge, og det bryder jeg mig ikke rigtig om. Jeg vil gerne bevare et fagligt og professionelt forhold til kunsten som et medie at udtrykke sig i. Og at det kun sekundært er et spekulationsobjekt«.

Køber du ellers noget til hjemmet?

»Ikke udpræget. Jeg kan godt lide at se flotte møbler, og jeg har selv designet nogle borde, så det er ikke, fordi jeg er uinteresseret i det. Men man skal bruge tid på det. Sætte sig ind i det. Og der vil jeg hellere koncentrere mine begrænsede intellektuelle ressourcer omkring kunsten, som er det, jeg skal beskæftige mig med«.

Hvad er den sidste store ting, du har købt?

»Årh, jeg køber så lidt som muligt. Hvad kan det have været? Vi skal nok tilbage til 2007, hvor jeg købte et nyt værksted i Berlin. Det er så selvfølgelig også en virkelig stor ting«.

Hvad får din hund Walter at spise?

»Dét er en interessant historie! Walter er en fårehund, en australsk kelpi, så han er mere en arbejdshund end en familiehund. For fire år siden fik han allergi.Det blev værre og værre. Så fandt vi noget, der hedder barf-mad, som er sådan noget raw food. Siden vi begyndte at fodre ham med det, har han fået al pelsen tilbage. En hund er jo en ulv, og de har rovdyrmave, så de kan slet ikke tåle det der bearbejdede hundemad, vi giver dem. Så nu får Walter indvolde som mave og hjerte, og så blander vi nogle frysetørrede grøntsager i. Vi henter det hele i en barf-butik ude i Glostrup, og så bliver det frosset ned«.

»Aha. Dér var den. Nu er jeg kommet i tanke om, hvad jeg sidst har købt af store ting. Vi har investeret i en kummefryser til Walter«.

 

 

Jyllandsposten den 08-04-10

Belgisk dyreakupunktør hævder, at tørfoder forkorter et hundeliv med tre år. Arkivfoto: Colourbox



Tørfoder kan være skidt for din hund

Af LINE ZIEGLER LAURSEN

Offentliggjort 08.04.10 kl. 13:11

Belgisk undersøgelse på 600 hunde: Tørkost forkorter hundens liv med tre år.

Hvis din hund er blandt de hunde, der får tørfoder, så er den ikke alene, for langt de fleste hunde får nemlig tørfoder. En ny undersøgelse peger imidlertid på, at tørfoderet forkorter hundenes levetid.

Det er en belgisk dyreakupunktør bag undersøgelsen, der hævder, at fodring med industrialiseret hundemad resulterer i allergier og fedme, som forkorter hundenes liv.

"De hunde, der var blevet fodret med forarbejdet købemad, døde tre år før de hunde, der fik hjemmelavet mad," fortæller Gerard Lippert til AFP om resultatet af undersøgelsen.

600 døde hunde

Årsagen til, at tørfoderet er dårligt for hundene, er i følge Gerard Lippert, at forarbejdningen af maden ødelægger vitaminer og næringsstoffer.

For at nå frem til konklusionen har Gerard Lippert undersøgt 600 hundelig og sammenholdt det med oplysninger om deres kost.

"Ligesom mennesker er vores kæledyr også blevet ofre for junkfood. I fortiden var hunde altædende rovdyr, men nu prøver vi at gøre dem til drøvtyggere," fortæller Gerard Lippert

Råt kød i stedet for tørfoder

På Dansk Barf Center bakker de op om Gerard Lipperts konklusion af, at tørfoder er dårligt for hundene. Barf står for Biologically Appropriate Raw Food eller Bones And Raw Food.

Kort sagt går barf-metoden ud på, at hundene skal spise råt kød og ben ligesom deres forfædre: ulvene. Diæten er ikke en ny opfindelse, for ifølge tilhængerne er metoden opfundet af naturen selv inden hunden blev et kæledyr.

Dansk Barf Center introducerede metoden som de første i Danmark for ti år siden og forsker som de eneste i landet i denne særlige kost.

Allergi og dårlig ånde

Der findes endnu ingen videnskabelige beviser for, at fodring med råt kød er bedre for hundene, men på Dansk Barf Center i Århus mener bestyrer Christa Nolde, at hundenes tiltagende livsstilssygdomme taler for sig selv.

Det er et faktum, at flere og flere hunde lider af allergi og fedme. Hundenes forfædre, ulvene, lider imidlertid aldrig under livsstilssygdomme og allergi, og det er ifølge Christa Nolde en naturlig følge af, at ulvene spiser deres naturlige kost, hvorimod hundene spiser under det unaturlige tørfoder.

"Jeg synes, at man bør undre sig over, den gennemsnitlige levealder for mange hunderacer er faldet mærkbart over de seneste 30 år. Man burde jo ellers forvente, at hundene lever længere nu, hvor vi er blevet så meget bedre til at behandle og operere dyr," fortæller Christa Nolde.

Hunde er rovdyr

De fleste kender nok den sure lugt af hundeånde. Netop den dårlige ånde, sur pels og allergi skyldes ifølge Christa Nolde, at hundene fodres med tørfoder.

"Hunde har rovdyrmaver, og derfor skal de også fodres derefter. At give hunde tørkost er lige så forkert som at give en hest kød," fortæller christa Nolde og fortsætter: "Og lige så vel som teenagere får bumser, hvis de kun spiser chips og chokolade, så får flere og flere hunde også hudproblemer på grund af tørfoderet."

Hun fremhæver endvidere, at hunde fodret med råt kød også laver mindre lorte, som et klart udtryk for, at hundene optager meget mere af maden.

Dyrlæge mangler beviser

På Aarhus Dyrehospital oplever dyrlæge Nanna Enemark ikke, at tørfoderet er skidt for hundene. "Det er mit indtryk, at hovedparten af hunde på tørkost lever et godt liv," fortæller hun.

Hun understreger samtidig, at de på Aarhus dyrehospital heller ikke fraråde barf-fodring af hundene. "Jeg kan ikke afvise, at der kan være hunde med særlige behov, eksempelvis allergi, som muligvis ville trives bedre uden tørkost," fortæller Nanna Enemark og fortsætter:

"Som dyrlæger har vi hverken beviser for, at hundene lever dårligt på tørkost, eller at de har bedre af barf, og indtil det er bevist, så kan vi ikke ændre vores anbefalinger, nemlig tørfoder."

------------------------------

Råt er godt

Råt kød og rå grøntsager. Indvolde og hvidløg. Det er kort fortalt menuen for de hunde, som fodres efter BARF-metoden. En metode, som ifølge tilhængerne giver sundere og gladere hunde og som sørger for, at hundene bliver fri for alt fra allergi til dårlig ånde.

 

Dansk Barf CenterFoto: Dansk Barf Center

 

Spiser din hund tørfoder? Så er den ikke alene, for det gør langt de fleste hunde i Danmark. Det er let, hurtigt og angiveligt sundt. Men det har ikke meget med hundens naturlige mad at gøre, hvis man spørger Merete Prior, som er direktør i Dansk Barf Center. Hun mener, at hunde bør spise lige som deres forfædre - ulvene.

Dansk Barf Center
Dansk Barf Center åbnede i 2000 og introducerede dermed den rå hundediæt herhjemme. Centerets direktør, Merete Prior, er uddannet hjertesygeplejerske og havde i mange år arbejdet med at optimere kosten til syge mennesker.

"Jeg begyndte at tænke over, at når kosten er så vigtigt for mennesker, så er den det nok også for dyr," siger Merete. "Jeg begyndte at undersøge det nærmere og stødte på Ian Billinghurst, hvis teorier jeg syntes lød rigtige. Jeg har opdrættet golden retrievere i 27 år, og jeg begyndte at fodre mine egne hunde med råt kød og grøntsager. De blev hurtigt endnu sundere, end de havde været før. Deres pels blev silkeblød og stærk i farven. De blev selvrensende og holdt helt op med at lugte. En hund, der råfodres, lugter ikke. Også deres tandsten og dårlige ånde forsvandt, og de fik deres naturlige kropsfacon tilbage. Hundene blev endnu mere glade og livlige, end de havde været før, og de fik også en mere dyb og rolig søvn."

 

Råt kød

Foto: iStock

 

Råt kød
"BARF-foder er artsspecifik føde", forklarer Merete. "I forhold til hunde er ulven forbilledet. Den er hundens forfader og er stort set genetisk identisk. Man skal altså se på, hvad en ulv spiser, og den spiser råt kød. Vi anbefaler kød fra okse, kalv, lam, hest, rensdyr, kanin, and og vildt. Det er vigtigt, at der er så stor variation som muligt, for så får hunden flere proteiner. Vi bruger rent muskelkød, der er hakket, men også kød med hakkede ben indgår i planen. En gang om ugen anbefaler vi, at hele måltidet består af kødben, som hunden selv skal gnave i."

Grøntsager og kallun
Hunden skal have grøntsager eller frugt hver dag, for på den måde får den naturlige vitaminer og mineraler. Desuden skal hunden have mave - kallun - enten fra okse eller lam et par gange om ugen. Den skal også have hjerte og lever i små mængder hver tiende dag. Sidst, men ikke mindst, anbefaler vi hvidløg. Det ville ulve nok ikke spise, men det forebygger lopper og tæger, det har en høj antibakteriel virkning, og det styrker immunforsvaret."

Der et to kødtyper, som Merete ikke kan anbefale som hundeføde, nemlig gris og kylling. Kylling er som udgangspunkt et sundt og godt produkt, men i Dansk Barf Center ha de set at folk, der fodrer med kylling, får en syg hund ud af det.

Ikke besværligt
Det er nærliggende at spørge, om det ikke er frygtelig besværligt at fodre efter BARF-metoden?

Der foreligger ingen videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at BARF-fodring har en gavnlig effekt på hunde. Dansk Barf Center vil selv iværksætte nogle videnskabelige undersøgelser af BARF-fodringens indvirkning på allergi og hofteledsdysplasi.


"Vores produkter kan købes i centerets butikker eller bestilles via nettet, og de er alle pakket i bægre eller i større løsfrosne mængder. Det eneste man skal huske er at tage det op af fryseren. Når det er tøet op, kan det lige vendes ud i skålen, og man kan drysse grøntpulver hen over. Man kan selvfølgelig også vælge selv at gå til slagteren, og det er så lidt mere besværligt, fordi det kan være svært at få alle kødtyper. Men det kan sagtens lade sig gøre."

---------------------------------

Vi med Hund nr. 6, 2007

Irene H. Jarnveds erfaringer

Vi med Hunds adfærdsredaktør Irene H. Jarnved fodrer sine hunde efter BARF-metoden, og hun fortæller her om sine erfaringer:

 

Irene H. JarnvedIrene H. Jarnved med sine hunde Deido og Sally.
Foto: Per Arnesen

 

"Jeg hørte om BARF-fodring for cirka 3 år siden til et foredrag om emnet. Jeg går meget op i, hvad jeg selv spiser. Kvaliteten skal være god, jeg vil spise så få tilsætningsstoffer og konserveringsmidler som muligt, og jeg vil vide præcis, hvad jeg "fodrer" mig selv med. Og jeg interesserer mig selvfølgelig også for, hvad mine hunde spiser. Derfor var det meget nærliggende og interessant for mig at gå til et foredrag om hundens fodring.

På mange måder har det altid virket unaturligt for mig at servere en skål tørfoder for mine hunde. De er jo i bund og grund rovdyr, der er sat i verden for at dræbe deres bytte og spise det råt.

Gik til foredrag
Foredraget gav mig meget lyst til at prøve med BARF! Men det lød også som en svær måde at fodre på. Hvad med blandingsforholdet mellem grønsager og kød? Hvor stor portion skal de have? Hvad med tilskud og vitaminer - får de nok af det i maden eller skal de have tilsat noget?

Andre har fodret med BARF og med stor succes, så jeg tænkte, at det kunne jeg nok også godt finde ud af. Derfor kastede jeg mig hovedkulds ud i det, og investerede i et nyt og større køleskab, en fryser og en masse BARF-mad. Og de forskellige hjemmesider, der giver rigtig gode råd om emnet, blev besøgt flittigt.

Sally og Deido elsker BARF
I starten var det mere tidskrævende at servere BARF end tørkost. Men hundenes glæde ved at få den nye kost var al den ekstra tid værd! De elskede det simpelthen så meget, at de begyndte at kende klokken for, hvornår det var madtid. Det har de ellers altid været ligeglade med.

Stadig med på bølgen
3 år er gået, og jeg er stadig på "BARF-bølgen". Efter den første indkøringsperiode på en måneds tid, er det blevet meget let at fodre med råt kød og ben.

Sally og Deido er nu 5 år og 10 år. og de er stadig meget glad for deres kød/grøntsager om morgenen og deres kødben om aftenen. Og jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skal fodre på anden måde.

I løbet af sommeren skal jeg selv have en hvalp. Og så vil jeg tage en dyb indånding og overhøre alle advarsler om risiko for fejlernæring ved BARF. Jeg vil sætte mig godt ind i, hvordan en hvalp skal fodres med råt, for at give den en god og sund vækstperiode. Og så vil jeg bare nyde at fodre min lille ny med et foder, som jeg ved præcis, hvad indeholder."

-----------------------------